Profila
Esaldiak
Lexikoa
Berrikuspenak
Zerrendak
Gogokoenak
Iruzkinak
MarijnKp-ren esaldiei buruzko iruzkinak
Hormako mezuak
Erregistroak
Audioa
Transkripzioak
Itzuli MarijnKp erabiltzailearen esaldiak
Jar zaitez harremanetan MarijnKp horrekin
Estatistikak
- Bidalitako iruzkinak
- 1.624
- Jabetzan dauzkan esaldiak
- 32.103
- Audio grabazioak
- 0
- Gustukoen bezala hautatutako esaldiak
- 39
- Ekarpenak
- 211.722
Ezarpenak
- E-postaren bidezko oharpenak GAITUTA.
- Profila ikusteko aukera osoa, profil PUBLIKOa. Bertoko informazioa edonork ikusteko moduan.
MarijnKp
My mother tongue is Dutch since it's the country where I live.
I also consider Gronings as my (second) mother tongue. Gronings is spoken in Groningen, a province in the north of the Netherlands. Gronings is considered as a dialect of Low Saxon, but most people here don't. Gronings also has dialects, so I'm actually speaking Veenkoloniaals and Oldamsters (because my parents are from those two different dialect areas). I'm speaking a mixture of those two dialects because we don't learn Gronings in school.
I'm adding sentences in the Hogelandster dialect. (There is not so much difference between the dialects of Gronings though). Hogelandsters is considered the purest form of Gronings.
So most of my sentences will be in Hogelandster and some will be in Veenkoloniaals or Oldamsters, but those sentences will have a tag.
Feel free to ask me about my languages or life. :)
-Gronings-
As op n dag aine hier komt dij ook Grunnegs proat, vuil die vrai om mie wat te vroagen of mien zinnen te klandern. Mien zinnen binnen noaturelk nait zunder fouten en al haildaal nait omreden der gain aandere Grunneger biedroagers nou binnen.
Het zel noaturelk n beetje vrumd worden mit Grunnegse zinnen in twij dialekten, mor n goie label veur t dialekt of meschain n andere oplossen zel ook goud wezen.
Astoe ook Hoogelaandster kinst zel t super wezen en asnog kin t aanders wezen, omreden der zulfs verschelen binnen binnen n dialekt. Hier volgen n poar of de regels of t Grunnegs dij ik broek.
t Gebroek van;
- ai ien stee van oi (nait, gain, aine)
- oe ien stee van uu (broeken, hoes, moes, toen, oet)
- Allain t lidwoord t en nait de
- Bie twijde persoon enkelvold -st (sums ien Hoogelaandsters ook -s, biev loops, waarks, denks)
- "ien" ien stee van "in" zo as bie ien en kiender
- Mainsttied gain -e op t ìnde. Mit oetzunders zo as buutse en bliede.
- Altied "joe" en nait "ie" veur twijde persoon meervold
- Mainsttied gain tekens, behaalven as t verscheel dudelk moakt worden mòt. (Veurbeeld mòt en mót)
Hizkuntzak
Ez da hizkuntzarik gehitu.
IRADOKIZUNA: mesedez eskatu erabiltzaile honi dakizkien hizkuntzak aipatzea.
{{lang.name}}
{{lang.details}}